Manchetten – Sådan får du folk til at læse dine artikler på nettet

Efter du har fanget dine læsere med en god overskrift er det næste de vil se, den tekst der står lige nedenunder. Teksten der kommer lige efter overskriften kaldes manchetten, og i aviser og ugeblade er denne tekst typisk markeret med fed. Det er ofte manchetten der afgør om dine besøgende vælger at læse videre og derved kommer til selve grundteksten.

Hvordan skriver jeg en god manchet?

Manchettens primære funktion er at uddybe overskriften og at gøre helt klart for læserne hvad de kan få ud af at læse teksten. Det du skal gøre er altså at sælge din tekst bedst muligt. Samtidig er teksten i den gode manchet skrevet kort og præcist, undgå derfor metaforer og slang der kan være svært at forstå for udefrakommende.

Manchetten er ekstra vigtig online pga. søgemaskinerne

Når du foretager en søgning på Google kommer der efter selve titlen, på et givent dokument, en kort beskrivelse af indholdet. I mange tilfælde har du mulighed for selv at bestemme hvad denne tekst skal være. Google vælger nemlig tit at vise den tekst du har tastet ind i dokumentets meta description tag. Du har altså mulighed for at sælge din side bedst muligt i denne tekst.

Tip: Har du endnu ikke din egen hjemmeside er det bare med at komme i gang. Jo før du starter jo længere er du foran din konkurrenter. Følg videoerne under lav en WordPress blog og få en brugervenlig og søgemaskineoptimeret hjemmeside på eget domænenavn.

Ved at bruge din artikels manchet, vil chancen for at den besøgende klikker sig videre fra Google og ind på din side være langt større. Om du vælger både at bruge manchetten i din description tag og under overskriften i din artikel er helt op til dig. At have manchetten begge steder kan dog være en fordel, således at dem der kommer fra andre steder end søgemaskinerne, hurtigt kan blive inspireret til at læse din artikel.

Hvor stor effekt har en god description tag i Google?

Det er begrænset hvor mange der har testet forskellen på en god eller dårlig description tag i Googles søgeresultater. Nogle fortæller dog at en god description tag har givet helt op til 25% flere klik fra samme plads i søgeresultaterne.

Uanset kan der på ingen måde herske tvivl om at det har en stor betydning. Se på din description tag som en annonce, jo mere præcis og relevant den er, jo flere vil klikke sig videre. Har du f.eks. arbejdet med AdWords (de annoncer du ser i højre side af Google og i toppen over søgeresultaterne), er du allerede klar over hvor stor betydning den korte tekst i annoncerne har. Jo bedre teksten er jo, flere klikker sig videre.

En god overskrift kombineret med en god manchet vil uden tvivl, få langt flere til at klikke sig videre fra Google og ind på dine artikler.

Skriv en kommentar