5 grunde til hvorfor du skal bruge Google Webmaster Tools

Google Webmaster ToolsGoogle Webmaster Tools er et overset gratis værktøj perfekt til mindre firmaers hjemmesider. Ofte er hjemmeside-ejeren slet ikke klar over værktøjet eksisterer eller også har dem, der har lavet hjemmesiden for firmaet, ikke givet adgang.

Hvis du som så mange andre har lavet din hjemmeside gennem siden her, ja så er det ganske enkelt at få sat Webmaster Tools op til din hjemmeside. Ellers er det med at tage fat i det firma der har udviklet din hjemmeside og få dem til at give dig login-oplysningerne. Uanset om du har et lille firma eller er privat hjemmeside-ejer er Webmaster-værktøjerne værdifulde for din hjemmeside.

Hvorfor har jeg brug for Webmaster Tools?

Webmaster Tools giver dig adgang til en hel del informationer som du ikke kan få i gennem Google Analytics.

  • Analytics giver dig informationer om hvordan brugerne bevæger sig rundt på din hjemmeside
  • Webmaster Tools ser på din hjemmeside som en søgemaskine og rapporterer problemer

Så snart du har oprettet en konto indsamler Webmaster Tools løbende informationer omkring dit website, hvilket er yderst brugbare for dig som hjemmeside-ejer.

Med Webmaster Tools kan du finde informationer om hvilke placeringer du har på forskellige søgeord i Google, om der er tekniske problemer på din hjemmeside, hvor mange sider der er crawlet af Googles robotter, tilføjet et sitemap og meget mere.

Alene det at kunne se hvilket placeringer du har i Googles søgeresultater og hvor ofte der bliver klikket på dine links er værd at oprette en Webmaster Tools konto for. Webmaster Tools kan med andre ord bruges til at se hvordan du fremadrettet kan skaffe flere besøgende til din hjemmeside.

1) Søgeordsforespørgsler

Søgeordsforespørgsler giver dig mulighed for at dine gennemsnitlige placeringer for dine søgeord, hvor mange gange din hjemmeside bliver vist i Googles søgeresultater og hvor mange der klikker på dine links. Klikker du på “Med ændring” kan du se om dine placeringer går op eller ned, ændringer i CTR (Click Through Rate) og dermed lettere målrette optimeringen af dine søgeord.

Du kan også vælge at se hvordan individuelle sider klare sig på din hjemmeside. Dette gør at du nemt kan identificere hvilket indhold der har de bedste placeringer, hvilket titler der får brugeren til at klikke sig videre og hvilken CTR hver enkelt side har i søgeresultaterne.

Søgeordforespørgsler

2) Find ud af om der er problemer ved gennemgangen af din hjemmeside

Med Webmaster Tools kan du også finde ud af om du har links der ikke virker, din hjemmesides nedetider, om der er tekniske problemer ved gennemgangen og hvor mange sider der er blevet indekseret. Webmaster Tools fortæller dig altså hvis der er problemer med din hjemmeside.

3) Fjern døde url’er fra din hjemmeside

Det sker nogle gange at du har fjernet et indlæg på din hjemmeside pga. information der ikke længere er brugbar eller en omstrukturering af siden. Disse sider kan så godt stadig optræde i Googles søgeresultater hvilket resultere i at brugeren får en fejl hvis de klikker på linket.

Den bedste løsning er naturligvis at lave et re-direct til en anden relevant side, men Webmaster Tools giver dig altså muligheden for at fjerne disse links fra søgeresultanterne.

Har du Sitelinks til at optræde i Googles søgeresultater er det ligeledes i Webmaster Tools at du kan fjerne uønskede links fra oversigten. Gøres under søgefunktionsudseende >> Website Links.

Google Site-links

4) Find ud hvad Google mener din hjemmeside handler om

Selvom du har en god ide hvad din hjemmeside handler om er det ikke sikkert Google ser det på samme måde. Med Webmaster Tools behøver du ikke længere gætte på hvilket søgeord du har brugt, du kan direkte se det under Google-indeks >> Indholdssøgeord

Webmasterværktøjer - Indholdssøgeord

5) Se hvilke hjemmesider der linker til dig

Indkomne links er stadig et af de vigtigste parameter når det kommer til at få gode placeringer i Google. Med Webmaster Tools kan du både se hvilke hjemmesider der linker til dig og hvordan du linker internet på din hjemmeside. Dette er ganske værdifuld information og Webmaster Tools giver dig et godt overblik over hvor du bedre kan optimere din linkstruktur. Findes under Søgetrafik >> Links til dit website.

Hvordan tilføjer jeg Webmaster Tools til min hjemmeside?

Har jeg overbevist dig om at Webmaster Tools er den god ide at bruge til din hjemmeside, så gå ind på Google.com/webmasters/ og log ind med din Google Konto og tilføj din hjemmeside.

Du skal efterfølgende bekræfte at siden af din. Dette kan gøres ved at hente en HTML- bekræftelsesfil og uploade til dit webhotel, med din Analytics konto hvis du allerede har Analytics på hjemmesiden eller ved at indsætte et HTML-tag til websitets forside.

Bruger du det WordPress plugin der hedder WordPress Seo by Yoast kan du indsætte HTML-tagget fra Webmaster Tools under SEO >> Dashboard >> Google Webmaster Tools

4 kommentarer til “5 grunde til hvorfor du skal bruge Google Webmaster Tools”

    • Jeg går ud fra det er i forhold til den forrige periode indtastet under dato. Som udgangspunkt ser du derved ændring i forhold til sidste måned :-)

      Svar
  1. Hej
    Har bygget min side ved hjælp af wordpress og din side, og den fungerer ok…
    Men den kommer overhovedet ikke op når man søger efter den på google.
    Den er bygget for ca. 1 uge siden.
    http://www.jammerlandbugt.dk
    Kan du hjælpe?
    Mvh
    Lars Juelskjær

    Svar
    • Søger man på “jammerlandbugt” kommer din hjemmeside frem nederst på side 2 i Google søgeresultater. Det du skal i gang med for at få nogle bedre placeringer i Google er at skrive noget mere indhold og få flere indgående links til din hjemmeside. Du kan læse mere om indgående links lige her på siden :-)

      Ud over dette kan det godt tage noget tid før man får sine placeringer i Google, placeringer der i øvrigt ofte ændre sig. Ens fokus bør derfor overordnet være på antallet af relevante besøgende fra Google og ikke så meget ens placeringer i søgeresultaterne.

      …og godt gået med hensyn til at få stablet hjemmesiden på benene :-)

      Svar

Skriv en kommentar