Er det muligt at tjene penge inden for min valgte niche ?

En ting er at have fundet en niche du har en passion for og som folk er interesseret i og derved søger efter – noget helt andet er om det er muligt at tjene penge inden for din valgte niche. I denne artikel undersøger vi derfor om din niche har et indtjeningspotentiale, også på længere sigt.

Er folk ikke villige til at bruge penge inden den niche du har valgt at skrive om, ja så er det måske alligevel ikke det bedste emne. Det er derfor væsentligt at du gør dig nogle overvejelser, er der rent faktisk nogle der vil bruge penge på det du skriver om?

Hvis du f.eks. har valgte at lave en side om de før omtalte “bærbare computere” er der forholdsvis gode indtjeningsmuligheder. Alle har i dag brug for en bærbar computer og er derfor villige til at bruge penge på at købe en. Samtidig er der nogle grupper der går rigtig meget op i deres bærbare computere. Denne gruppe er altså villig til at bruge nogle ekstra penge på at købe en dyr bærbar, f.eks. til spille på eller lignende.

Er der andre nærliggende emner og produkter du kan skrive om?

Ud over selve computeren kan folk få brug for ekstra udstyr til deres bærbare computer. F.eks. en ekstern mus, nogle gode pc højtalere, brændbare DVD skiver, mere hukommelse osv. En bærbar er altså ikke et enegangs køb, ofte køber folk også andre ting til deres bærbare computer.

Optræder der et højt antal af reklamer i Google og på konkurrerende hjemmesider er det et godt tegn

En hurtig søgning i Google på bærbar computer viser mange relevante annoncer i højre side at søgeresultaterne. Det høje antal af reklamer viser at der vil være gode muligheder for at sælge reklameplads på din side. Reklamerne på Google bliver solgt på auktions basis. Er der konkurrence om pladserne inden for et område, ja så bliver det også brugt penge.

Kig i øvrigt nærmere på de sider du kommer til at konkurrere med. Har de mange forskellige typer af relevante annoncer på deres sider er det også et positivt tegn.

Er der aktivitet inden for det valgte marked?

En anden ting der kan læres af at kigge på Googles resultater er at der er forholdsvis stor aktivitet om bærbare computere og nærliggende emner. Der er altså forummer hvor der løbende tales om bærbare computere, sider om bærbare der løbende bliver opdateret, nye anmeldelser bliver skrevet osv. Dette er altså på ingen måde et dødt marked. Høj aktivitet inden for et emne er det et rigtig godt tegn.

En sidste god faktor ved emnet “bærbare computere” er at der er ingen tegn på at bærbare computere i den nærmeste fremtid går af mode. Vi arbejder mere og mere foran computere, bærbare computere vil der altså hele tiden skulle være bruges nye af. Markedet er derfor ganske godt fremtidssikret.

De fire gyldne kriterier

Opfylder din valgte niche de fire nedenstående kriterier står du allerede bedre end langt de fleste der prøver starter deres egen hjemmeside:

  • du har en passion og brænder for det du har valgt at skrive om
  • konkurrencen er begrænset og der forholdsvis god aktivet omkring emnet
  • folk er interesseret i dit emne og søger efter mere viden
  • der et marked (også på længer sigt) og folk er villige til bruge penge inden for nichen

Har du fundet en niche der lever op til de fire ovenstående kriterier, ja så har du et rigtig godt udgangspunkt og er nu klar til at gå i gang med at oprette din egen hjemmeside.

Skriv en kommentar