Optimer din interne linkstruktur – Få bedre placeringer i Google

Intern linkbuilding - Søgemaskineoptimering
Har du læst lidt om søgemaskineoptimering (SEO) er du sikkert faldet over vigtigheden af indgående links på din hjemmeside. Dine interne links har dog også rigtig stor betydning – og fordelen er du har fuld kontrol.

Uanset om du i forvejen har en hjemmeside eller er ved at lave en ny i WordPress, er det vigtigt du har en plan for din linkstruktur. En god linkstruktur kan forbedre din placeringer i Google.

Den interne linkstruktur er ofte undervurderet når det kommer til SEO – især for dem der laver deres egen SEO.

Hvad er interne links?

Interne links er når du linker fra en artikel til en anden på din egen hjemmeside. Dette kan være links i artikler, menuer, footer eller andre steder.

En god linkstruktur fortælle Google hvilke af dine undersider du vægter højest. Jo flere links der peger på en af dine undersider, jo vigtigere vil Google og vurdere undersiden.

Dette giver dig mulighed for at styre hvilke artikler der bliver prioriteret højest i Google.

Hvordan opbygger jeg gode interne links?

Den bedste måde at få opbygget gode interne links er at tænke på dine brugere. Det skal være så let for dine brugere som muligt at finde den information de søger.

Dette gøres ved at linke til andre artikler / indlæg der kunne være relevante. De bedste af dine indlæg vil således få flest links, da de hjælper brugerne bedst muligt. Tænk over hvad du gerne vil have den besøgende til at gøre. Hvad vil brugeren gerne læse mere om?

Hvordan skal mine anker tekster være?

Anker teksten er selve linket du klikker på. Dine ankertekster skal være så beskrivende som muligt og skal helst indeholde det søgeord, som du ønsker landingssiden skal ranke på. Herved har både Google og dine brugere en klar ide om hvad linket omhandler.

Et eksempel på et internt link kunne f.eks. være: “du kan lære mere om grundlæggende søgemaskineoptimering her på siden”.

Som du kan se ligger linket inde i selve teksten, og guider således brugerne helt naturligt.

  • Undgå altid linke med ord som “klik her”, da dette hverken hjælper dine brugere eller Google.
  • Varier dine link tekster så meget som muligt, ellers kan det blive opfattet at Google som manipulation. Brug gerne synonymer til dit søgeord.
  • Lav ikke alt for mange links i dine indlæg. Oftest vil 2-3 links være passende. Alt for mange links fjerner noget af værdien fra de andre links og kan opfattes som spam.

Hvordan optimerer jeg min nuværende WordPress hjemmeside?

Har du i forvejen mange indlæg på din hjemmeside, kan du med fordel starte med at kigge i Google Search console. Her kan du se hvilke indlæg der i forvejen får flest klik fra Google.

Disse indlæg kan du så udbygge og gøre endnu bedre, gør dem til de absolut bedste på din hjemmeside. Opret efterfølgende links fra andre relevante indlæg – med tiden vil disse indlæg, med flest indgående links, opnå bedre placeringer i Google.

Et rigtig godt værktøj til at få et overblik over din interne linkstruktur er plugin’et “Link Whisper”. Med dette plugin kan du se præcis hvor mange indgående og udgående links dine enkelte sider har.

Interne SEO links - Link Whisper

Dette gør det meget mere overskueligt at optimere din interne linkstruktur og dette vil afspejles i dine resultater. Opret nye links nye links ud fra oversigten i Link Whisper, således at de sider du prioterer får flere links, der peger på dem.

I samspil med gode indgående links har du den bedste forudsætning for at få gode placeringer i Google.

Jeg kan ikke anbefale at bruge plugins der automatisk opretter links baseret på søgeord. Dette ser ganske enkelt ikke naturligt ud og gør det sværere at styre opbygningen af din interne linkstruktur.

Nofollow, dofollow og sponsored links

Der har i en årrække været spekuleret i at bruge nofollow links til at styre ens linkstruktur. Både nofollow og dofollow skal du undgå at indsætte i dine interne links.

Nofollow fortæller Google at du ikke kan stå inde for det indhold der linkes til, så undgå disse på interne links. Alle links er naturligt dofollow så denne tag er der heller ikke grund til at bekymre sig om.

I eksemplet herunder kan du se hvordan nofollow og sposored bruges i forbindelse med eksterne links. 

<a href="https://webdesigner.dk/morningscore.io&affiliateID=239" rel="nofollow sponsored">

Sponsored bruges kun hvis du linker til en anden siden og der er tale om sponsoreret indhold. Dette kunne f.eks. være betalte links, links der indeholder affiliate koder eller sponsorede produkter. Igen ikke relevant for din interne links.

Sådan optimere du din interne linkstruktur

Ved at følge de relativt simple regler i artiklen her, kan du hurtigt få optimeret din linkstruktur. Har du rigtig mange artikler på dine hjemmeside, kan det godt tage noget tid, men det er absolut besværet værd.

Når du udgiver nye indlæg, så husk at oprette links til relevante og vigtige indlæg. Herved vil du løbende forbedre opbygningen af din hjemmeside.

I kombination med gode indgående links, vil du med tiden se dine placeringer i Google forbedre sig væsentligt.

Skriv en kommentar